Om os
Andelsboligforeningen ligger i et attraktivt område med under 1 km til en fin badestrand og godt 300 meter til et fantastisk rekreativt område kaldet Oringe. Er det ikke nok, så har vi byens største motionscenter i nærheden.
Vi har godt 2 km til bycentrum og indenfor en radius af 1 km ligger 2 skoler, 1 plejehjem, 2 vuggestuer/børnehaver.
Er man til boglæsning, foredrag, musik og andet, så har vi Kulturarkaden på havnefronten godt 100 m fra Andelsboligforeningen.
Lige rundt om hjørnet har vi 2 store supermarkeder - Lidl og Netto, men også lokal mekaniker, dyrlæge, frisør, servicefirmaer m.v.
Af spisesteder eller hent og tag med hjem har vi dels pizzaria Costa del Sol i Volmergade og Kebab og smørrebrød på Marienbergvej
Har du en båd, så ligger der en skøn lille havn (Masnedsund Havn) et stenkast fra bebyggelsen