Information om Havnehaven II



Velkommen til Havnehaven II


Andelsboligforeningen ligger i et attraktivt område med under 1 km til en fin badestrand og godt 300 meter til et fantastisk rekreativt område kaldet Oringe. Er det ikke nok, så har vi byens største motionscenter i nærheden.

Vi har godt 2 km til bycentrum og indenfor en radius af 1 km ligger 2 skoler, 1 plejehjem, 2 vuggestuer/børnehaver.

Er man til boglæsning, foredrag, musik og andet, så har vi Kulturarkaden på havnefronten godt 100 m fra Andelsboligforeningen.

Lige rundt om hjørnet har vi 2 store supermarkeder - Lidl og Netto, men også lokal mekaniker, dyrlæge, frisør, servicefirmaer m.v.

Af spisesteder eller hent og tag med hjem har vi dels pizzaria Costa del Sol i Volmergade og Kebab og smørrebrød på Marienbergvej

Har du en båd, så ligger der en skøn lille havn (Masnedsund Havn) et stenkast fra bebyggelsen




HVORDAN MAN KOMMER TIL HAVNEHAVEN



De fleste veje fører til Rom siges det. Sådan er det også til Stationsvej i 4760 Vordingborg og dermed Havnehaven II. Kommer du via motorvejen nord eller sydfra, drejes af ved afkørsel 41 og der køres mod Vordingborg. Ved rundkørslen tages 2 vej, Brovejen og følg denne indtil du møder sidste vej på højre hånd inden Masnedsundbroen. I T kryds svinges til højre under vejbro. I lyskryds svinges til højre ad Marienbergvej og 1 vej til venstre er Stationsvej. 

Kommer du fra Næstved mod Vordingborg drejes til højre i 2. lyskryds på Næstvedvej. I rundkørsel tages 1 vej, Brovejen, og så gælder det samme som før nævnt. Kommer du via Storstrømsbroen er det blot at svinge til venstre lige efter Masnedøbroen og derefter som før nævnt. Velkommen til Havnehaven II

          Sydhavnen set fra Masnedø

                    Havnefronten

                          Nordhavnen

             Gåsetårnet og ruinterrænet

                Masnedsund Havn

                        Ruinterrænet